Flyt et hus

Gennem de seneste år har Brandis A/S stået for flytninger, af flere gamle og bevaringsværdige huse. Husene er blevet flyttet i hel tilstand med kraner, pramme -lodder og trisser.
 
Før husene kan flyttes rent fysisk, forestår der et større projekterings- og afstivningsarbejde. Dette for at sikre bygningens stabilitet således at bygningen ikke tager skade under flytningen.
  
 
Flyt en radiostation          -         PLADS FOR NYE boliger 
  

 
Brandis flyttede i efteråret 2001 Danmarks ældste radiostation.

Bygningen lå i vejen for et nyt boligbyggeri på Holmen, København. Foreningen for bevarelse af DK's ældste radiostation ønskede at bevare bygningen til museum.

Søværnet stillede etareal til rådighed på Nyholm. Bygningen blev friskåret, afstivet og hejst på blokvogn og transporteret til broen mellem Holmen og Nyholm. 

 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
 
Da broen var meget smal til blokvognstransport, måtte bygningen hejses over broen til Nyholm.
 
Brandis forestod restaureringen af Radiostationen, som i dag står istandsat og fungerer som museum.

 

Flyt Toldvagten                  -         PLADS FOR NYT færgeleje

  

Brandis forestod i efteråret 2001 flytning af den gamle toldvagtbygning på Redmolen i Frihavnen, København. Molespidsen skulle fjernes for at skabe plads for indsejlingen til den nye færgeterminal.

Bygningen skulle flytte s ca. 50 m længere ind på land. Dette blev udført med en flydekran, der på en formiddag sikkert flyttede den afstivede bygning til det nye fundament.  

 

 
  
 
Molespidsen, som toldvagen tidligere stod på, er nu fjernet, og der er plads til, at de store færger kan sejle sikkert i havn.

 

 
Den gamle toldvagtbygning er i dag istandsat og står forsat i forening med den tilsvarende bygning på Langelinie.
  
Mellem disse to bygninger var indsejlingen til den gamle frihavn.
  
Bygningen fungerer som motionscenter for Redmolens lejere.

 

 

Flyt Frihavnen Station       -      PLADS FOR NY Parkeringskælder
 

 

I februar 2001 forestod Brandis at Frihavnens stationsbygning blev delt i tre bygningskroppe. Tavler blev udtaget, stenene blev renset, registreret og pakket i transportkasser for senere genanvendelse. Bygningerne blev afstivet, bærestål blev monteret, kranet på pramme og sejlet til depot i på ØTC-grunden i Frihavnen
 
 

 
 
 
Efter flere år i depot blev stationen en søndag i januar 2005 flyttet til omtrent til sin oprindelige plads på Dampfærgevej.
 
Flytningen foregik med blokvogne og kraner og var naturligt nok et tilløbsstykke.

 
 
 
Frihavnen Station står nu på et nyt fundament på dækket af en ny parkeringskælder.
 
Husets bygningskroppe er sat sammen igen, tårn er monteret og skal nu restaureres med tavler, døre og vinduer. Alt som registreret inden flytning.

 
Flyt et skib "Caféskibet Liva" - PLADS FOR NYT "Liva II"
 
 
I februar-marts 2007 flyttede og ophuggede Brandis "Caféskibet Liva".
 
Først blev "Liva" slæbt til Refshaleøen, hvor hun blev neddelt så meget som muligt, mens hun stadig lå i vandet.
 
 
 
Da "Liva"s vægt var blevet tilstrækkelig lav, blev hun løftet på land af en 200 t kran, hvor ophugningen blev færdiggjort af en entreprenørmaskine.